I en klunketid

Klunketiden er en periode under historicismen, som strækker sig fra ca. 1880 til 1900. Perioden har fået sit særprægede navn fra modebilledet, hvor klunker, der er små kugler af radiært stillede uldtråde, blev anvendt som kanter på møbler og tekstiler. Klunketiden er kendt for pompøs udpyntning af alle rumdownload i hjemmet, og der er stor symbolik i klunketiden. Hjemmet var en rede, som havde stor social og kulturel betydning, og alle værelser blev omhyggeligt indrettet efter dem, der benyttede det. Mænd blev anset for at være alvorlige, og et herreværelse ville derfor have mørke draperinger og mørke møbler, som understregede hans vigtige rolle med arbejde. Fruernes stil var i stedet rokoko, mens ungpigeværelser var i lyse og lette farver.

Møblerne fremstår overpolstrede med moderne øjne, og rummene tit overfyldte med møbler. Det var stilen og samtidig et tegn på velstand og modesans. Mange møbler havde hjul, så de kunne flyttes rundt, når der kom gæster. Møbler var ikke det eneste, gardinerne havde også klunker og var lavet i tungt stof, der var tykke tæpper på gulvene, utallige billeder på væggene, og ornamenterede borde og pyntegenstande fandt plads i alle rum.
Det er en periode, hvor de velhavende får indlagt elektricitet og lysekroner kan ses i mange rum, hvor de har erstattet olielamper og kærter. Telefonen vinder også indpas hos de velhavende, og en gammel telefon med drejehåndtag kan også findes i klunkehjem. WC, eller vandkloset som det blev kaldt den gang, finder vej ind i badeværelset med smukt dekorerede kummer både indvendigt og udvendigt, så det hele passer til resten af interiøret. Vandet på badeværelset opvarmes med gas, for der går noget tid, før varmtvandsbeholderen bliver standard i danske hjem.
I de velhavende hjem er køkkenet det eneste, der ikke er fyldt op med de moderne klunker og bemalede vægge. Her er rent og propert og det er et arbejdsværelse for tjenestefolkene, hvor der ikke bruges kræfter på de moderne klunker.