Industrialiseringen lod vente på sig

I England var der fuld fart på industrialiseringen længe inden det kom til Danmark. I Danmark havde man nemlig ikke de samme ressourcer i form af kul, der skulle til at drive maskinerne, og derfor gik der længe, inden det for alvor tog fat i Danmark. Der var heller ikke den samme efterspørgsel efter varer i Danmark, da landbefolkningen var selvforsørgende og derfor ikke så behov for moderne genstande og hjælpemidler, og mange beboere i byerne havde ikke købekraften til alle de nye ting.xl_Juel_aftenlandet
Landboreformerne førte på sigt til ophævelse af stavnsbåndet i 1788, og drenge og mænd havde pludseligt retten til at flytte væk fra deres egn. Landbrugene ændrede sig samtidig, og det skabte den store gruppe af ufaglærte, der skabte arbejdskraften på fabrikkerne, som så småt begyndte at skyde op.
Moderne produktionsforhold var stadig forholdsvist ukendt i Danmark, men det startede med tekstilproduktion, da staten så gode muligheder med dette.
Det var ikke kun staten, som så fordele i storproduktion, da landmændene ligeledes så fordele i at samle produktionen og en spirende andelsbevægelse så dagens lys. Her kunne bønderne i fællesskab og dermed med lavere udgifter per huslod producere landbrugsvarer til salg i byerne til egen økonomisk fordel.
Økonomien blev generelt også bedre og dermed købekraften hos normalbefolkningen, så der kom pres på for at holde en høj produktion i næsten alle brancher.
Som industrialiseringen skred yderligere frem vandt den også indpas på landet og der kom flere og flere maskiner, som lettede arbejdet for landmanden, og hvor der tidligere var stort brug for de mindre landbrug og andelsforeningerne, så kom man nu frem til at storlandbrug som hurtigt tog de moderne maskiner til sig var dem som overlevede, og de små landbrug var dem, som ikke kunne følge med og de mistede fodfæste og lod sig opsluge af dem, som havde vokset sig store.