Oplev hvad landboreformerne gjorde

Landbrug var tidligere ikke en sammenhængende jordlod, som lå i forbindelse med en gård. Der var jordstykkerne spredt ud, på hvad der umiddelbart virkede sodownloadm en tilfældighed. Den gang delte gårdejerne jordstykkerne mellem sig på denne måde, så alle blev sikret forskellig slags jord til forskellig brug. Det var besværligt, for bonden skulle selv komme frem og tilbage og passe alle jordlodderne, men samtidig havde bønderne sikkerhed ved, at alle boede sammen i landsbyer, hvor al beboelse var samlet.
Med landboreformerne blev de mange strimler af jord samlet, og hver enkelt gård fik et jordlod i forbindelse med beboelse. Væk var landsbyfællesskabet, men til gengæld fik gårdene lettere adgang til egen jord og dermed lettere ved at dyrke denne.
Det skete i sidste halvdel af det 18. århundrede, og det har præget måden, landbrug dyrkes på i Danmark, hvilket fortsat kan ses den dag i dag.
På mange museer rundt om i landet kan man besøge bondehuse fra denne tidsalder og frem og få et indblik i, hvordan de byggede deres huse og deres stalde, hvordan brønden stod sikkert i gården, og hvordan jordlodden så ud på en specifik gård. Mange steder kan man besøge oprindelige bygninger, der omhyggeligt er flyttet til deres nye beliggenhed, så huset står som det oprindeligt gjorde. Her kan man tage et kig ind i de små stuer og i køkkenet, og se hvordan ildstedet, og senere i historien det brændefyrede komfur, fik en central beliggenhed midt i huset, så det kunne opvarme opholds- og sovekamrene. Der har været koldt om vinteren i husene, der kunne være bygget over stok og sten, forgængeren for bindingsværket, og som ikke kendte den isolation, som man har i dag.
Groft tilsnittede møbler i form af bænke og borde var sammen med kister som regel det eneste interiør. Og sengene var alkover, hvor man delvist sad op og sov. Et spændende indblik i landbotiden, man kan finde mange steder i landet.